Simon fundet i god behold
Foto: Nordjyllands Politi
25-årig mand fra Blokhus er fundet lørdag morgen på en resteplads ved Thisted.
Nordjyllands Politi efterlyste i går den 25-årige Simon Kaare Thostrup, der forlod sit hjem onsdag den 22. maj i nedtrykt sindstilstand.
Lørdag morgen blev han fundet på en resteplads ved Thisted af nogle forbipasserende, der genkendte den metalblå Kia Ceed, som politiet havde efterlyst.
Simon Kaare Thostrup lå på bagsædet af bilen og sov.
- Ren rutinemæssigt er han blevet kørt til et lægetjek, men alt tyder på at han har det godt, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Familien er underrettet.