Skagens Museum 100 år
Skagens museum fylder 100 år. Derfor afholder museet "Åbent hus" mandag d. 20. oktober. Se reportagen derfra i TV2/Nord i aften kl. 19.30
100 år
Den 20. oktober fylder Skagens Museum 100 år. Museet blev stiftet af apoteker Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og kunstnerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen, med det formål at bevare skagensmalernes værker i de omgivelser, hvor de blev skabt.
Verdens største
Museet danner i dag rammen om verdens største samling af skagensmalernes værker.
Åbent hus
I anledning af 100 års jubilæet er der åbent hus 20. oktober kl. 12-18, hvor alle der har lyst, kan komme og se eller gense den fantastiske SALON udstilling med 582 af museets egne malerier.
Musik skal der til
Ensemblet Schwung, bestående af Anne-Marie Meineche og Mads Bo Falk, spiller klassisk salonmusik, så den rette salonstemning slås an.
Og lidt til ganen
Museet byder på en lille forfriskning, og kl. 15 vil borgmester Erik Sørensen holde den officielle fødselsdagstale.