Skal dit fornyes? Tusindvis af blå sygesikringskort udløber i år
Det blå EU-sygesikring dækker som oftest i fem år fra udstedelsesdatoen.
1,6 millioner. Så mange danske, blå sygesikringskort skal udskiftes i år, og langt størstedelen af dem allerede inden sommerferien.
Derfor opfordrer Udbetaling Danmark nu i en pressemeddelelse danskerne til at tjekke op på udløbsdatoen på deres kort.
Det blå EU-sygesikringskort kan sikre dig adgang til nødvendig offentlig behandling i EU-lande, EØS-lande, Schweiz og Storbritannien.
Kortet dækker en i op til fem år fra udstedelsesdatoen, og da den sidste store udskiftning skete i 2019, så er der nu et stort antal kort, som udløber i 2024.
- Leveringstiden på det Blå EU-sygesikringskort er to til tre uger. Så har man aktuelle rejseplaner, er det en god ide at bestille kort til hele familien i god tid inden sommerferien, siger Kristine Stenhuus, der er koncerndirektør i Udbetaling Danmark.
I tilfælde af at du ikke kan nå at få dit EU-sygesikring fornyet, så er der dog stadig hjælp at hente. For det blå kort dækker stadig udgifter til offentlig og nødvendig behandling, selvom du ikke har det med. Du risikerer dog selv at skulle lægge ud for udgifter til behandling.
Så du må hellere lige tjekke efter - for en sikkerheds skyld!
Det blå sygesikring kan fonyes på Borger.dk.