Skatteforbund trækker SKAT i retten

 Skatteforbund trækker SKAT i retten

Sagerne om tvangsforflyttelser af skattemedarbejdere til SKAT's betalingscenter i Ringkøbing og kundecentrene i blandt andet Ribe og Hjørring ender nu i retten.

Det oplyser Dansk Told- og Skatteforbund til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Senere i dag vil forbundet fortælle, hvor mange af
forflytningerne, der ender som sager.

Forbundsformand Jørn Rise har tidligere gættet på, at antallet vil ende omkring 80.

Uroen om tvangsforflyttelserne begyndte for godt et år siden, da medarbejderne mod deres vilje blev flyttet til de nye centre. For eksempel ville 150 af dem hellere fyres end flytte med jobbet til betalingscentret i Ringkøbing.

De fyrede medarbejdere klagede til deres forbund, som kort efter varslede retsager om blandt andet aldersdiskrimination, fordi mange af de forflyttede medarbejdere var tæt på 60 år. Og de retssager er nu på vej i retten.


Seneste nyt

fra Nordjylland