Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skattelettelser til dig? Længe ventede ejendomsvurderinger er endelig landet

Foto: Torben Lykke Larsen

Når forskudsopgørelsen lander om få måneder vil den fremover indeholde den årlige boligskat.Arkivfoto.

Ejendomsvurderingen danner grundlaget for de nye boligskatter fra næste år - derfor er den vigtig.

Fra 1. januar træder nye boligskatteregler i kraft. Og det er regler, som 1,7 millioner danskere i efterhånden i mange år har ventet på. 

Og selvom der måske regner skattelettelser ned over nordjyderne, kan de nye ejendomsvurderinger stadig ramme skævt.

Sådan siger Simon Rye, der er ejendomsmægler ved Mælgerhuset i Nørresundby.

- Vi håber, der bliver lavet et system, der kommer til at foregå så nøjagtigt som muligt, men jeg må nok erkende, at vi umiddelbart kan fornemme, at mange af den vil ramme skævt i forhold til, hvad de reelle vurderinger er, siger Simon Rye, og fortsætter:

- Det er klart, selvom man har brugt mange år på at udvikle det her system, så er det nok svært at lave et, hvor man kan ramme det helt nøjagtigt.

Sådan fungerer de nye boligskatter

Hvem betyder det her noget for?

Ejendomsvurderingerne betyder kort fortalt noget for dem, der har en ejerbolig i Danmark.

Det kan eksempelvis være en villa, et rækkehus eller en lejlighed – men ikke andelshavere eller folk i lejeboliger.

I alt drejer det som om cirka 1,7 millioner ejerboliger, der skal værdisættes af Vurderingsstyrelsen, der hører under Skatteministeriet.

Hvad er ejendomsvurderinger?

Når man ejer sin bolig, bliver man beskattet ud fra dens værdi. Dels grundens værdi – den såkaldte grundskyld, der går til kommunen – og dels ud fra ejendommens værdi, der kaldes ejendomsværdiskat.

For at vide, hvor meget man skal beskattes, laver det offentlige vurderinger af begge dele. I mere end et årti har der dog været så store udfordringer med disse vurderinger, at man har sat systemet på pause, for at undgå store fejlskøn.

Regeringen valgte således i 2013 at suspendere det eksisterende vurderingssystem, og derfor har boligbeskatningen frem til nu i høj grad været bundet op på de vurderinger – og dermed også beskatningen - der kom inden da.

I mellemtiden er boligmarkedet dog spurtet afsted, og derfor kan der være store forskelle, når man sammenligner værdierne dengang med værdierne i dag.

Hvorfor er det vigtigt?

De nye ejendomsvurderinger har været ventet længe, fordi de er centrale for den beskatning, der er af ejerboliger i Danmark.

Siden systemet blev sat på pause i 2013, har man arbejdet på at lave en ny model, der rammer mere rigtigt, så ingen kommer til at betale for meget eller for lidt i skat som følge af fejlagtige vurderinger.

Det er fra politisk hold blevet besluttet, at der skulle udvikles en mere retvisende model, og det er altså resultaterne af det, som en meget stort antal danskere tirsdag bliver præsenteret for.

Den vurdering, som kommer tirsdag, er ret beset gældende for din boligs værdi per 1. januar 2022 – og den er ikke endelig.

I stedet er der tale om en såkaldt ”foreløbig 2022-vurdering”, som kommer til at være afgørende for din beskatning i 2024. Den endelige vurdering kommer først i 2025, og derfor kan der til den tid være ændringer i opgørelse.

I så fald kan du se frem til at skulle betale en restskat eller få penge tilbage, som du måske kender det fra din årsopgørelse.

Hvordan ser man sin ejendomsvurdering?

Skal du se din nye ejendomsvurdering sker det på Vurderingsportalen.dk, der er en del af Vurderingsstyrelsen og dermed Skatteministeriet.

Vurderingsstyrelsen vil til TV 2 ikke oplyse præcis hvornår danskerne kan se deres nye ejendomsvurderinger, men blot at det sker ”først på dagen” tirsdag den 12. september 2023.

Når de nye vurderinger går i luften, vil der ifølge dagbladet Børsen ikke følge nogen forklaring med. I stedet vil der stå et tal – en vurdering – og være en skattebregner, som du kan bruge til at udregne din egen boligbeskatning i 2024 på baggrund af.

Hvis det virker uoverskueligt, vil du også kunne se det på din forskudsopgørelse for 2024, som bliver offentliggjort i november.

Kan man klage over sin ejendomsvurdering?

Du kan ikke klage over din ejendomsvurdering på baggrund af den ”foreløbige 2022-vurdering”, der kommer tirsdag.

Hvis du mener, at din ejendomsvurdering er forkert, kan du først klage i 2025, når den ”endelige 2022-vurdering” forelægger. Dermed kan du risikere at skulle betale for meget – eller for lidt – i boligskat næste år, men det vil altså blive efterreguleret senere hen.

Er der ikke allerede blevet sendt vurderinger ud?

Jo, Vurderingsstyrelsen har sendt et større antal ejendomsvurderinger ud tidligere – men dels har det kun været til visse boligejere og dels har det været såkaldte 2020-vurderinger, der skulle anslå, hvad ens bolig var værd i 2020.

Disse vurderinger er ikke ligegyldige, for de spiller en rolle i den beskatning, boligejere ret beset burde have fået i 2021, 2022 og 2023 – men de betyder altså ikke noget for din fremadrettede beskatning.

Boligpriserne er jo steget de sidste 10 år - stiger skatten så ikke også?

Ifølge Vurderingsstyrelsen falder den samlede boligbeskatning i 4 ud af 5 tilfælde. Det skyldes ikke mindst, at både ejendomsværdiskatten og grundskylden står til at falde.

For ejendomsværdiskatten er der tale om et fald fra 0,92 procent til 0,51 procent af din ejendoms værdi – opgjort som værdien af både din grund og din bolig. Samtidig bliver den såkaldte progressionsgrænse hævet fra 3,04 millioner til 9,2 millioner.

Det betyder, at hvor boligejere tidligere blev beskattet med 3 procent af den værdi, der lå over 3,04 millioner kroner, kommer der nu først den ekstraordinære beskatning på hvis ejendommens værdi er over 9,2 millioner kroner. Samtidig falder taksten fra 3 procent til 1,4 procent.

Derudover står grundskylden til at blive sat ned i alle landets kommuner.

Fordi grundskylden bliver bestemt i kommunerne, kan man ikke give ét universalt svar på, hvor stor nedsættelsen bliver, men ifølge Vurderingsstyrelsen er den gennemsnitlige grundskyld i dag 2,7 af din grunds værdi. Fremover vil gennemsnittet i stedet være 0,74 % af grundens værdi.

Risikerer man at få et skattesmæk til næste år?

Det korte svar er: Nej.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for 1 ud 5 – får man i stedet en skatterabat i 2024.

Det betyder, at du ikke kommer til at betale mere i første omgang end du ellers skulle have gjort ud fra de gamle regler.

Fordi hele formålet med de nye ejendomsvurderinger er, at boligbeskatningen løbende skal følge boligpriserne, kan du dog risikere, at skatten fortsætter op efter 2024. Hvis du bliver ramt af det, har politikerne indført en såkaldt ”indefrysningsordning”.

Indefrysningsordningen går kort fortalt ud på at man kan tage dele af den stigende skattebetaling og omdanne den til et lån. Dermed slipper man for at betale de højere skatteudgifter indtil man sælger sin ejendom.

Man skal dog være opmærksom på, at der vil løbe renter på lånet, hvis man vælger denne løsning.

Hvad bygger ejendomsvurderingerne overhovedet på?

Kritikerne hævder, at man ikke kan sætte hele det danske boligmarked på formel – men det er ikke desto mindre, hvad Vurderingsstyrelse har brugt årevis og et milliardbeløb på.

Problemet er ikke mindst, at der kan være et utal af faktorer, der spiller ind, når køber og sælger skal blive enige om prisen. Hvor langt er det eksempelvis til stranden? Kan man høre lyd fra en nærliggende motorvej? Og hvor meget værdi tilføjer et ekstra badeværelse egentlig?

Først om fremmest tager Vurderingsstyrelsens model udgangspunkt i 15 såkaldte reference-ejendomme. Det er boliger, der ligger i samme område, og som er blevet solgt inden for seks år. Ud fra disse salgspriser udregner man en kvadratmeterpris for området, og dermed har Vurderingsstyrelse en base, så at sige, at vurdere den enkelte bolig ud fra.

Derfra kan ting som boligens stand og alder spille ind, ligesom andre særtegn kan spille en rolle. Det kunne være tagtypen, opvarmningsmetoden, antallet af toiletter og badeværelser eller havudsigt, der spiller ind.

Hvor præcise ventes vurderingerne at være?

Netop præcisionen er det helt store spørgsmålstegn.

Det var nemlig for mange og for store fejlskud, der var årsagen til, at den daværende regering for et årti siden standsede det system, man havde dengang. Forud var gået hård kritik fra blandt andet statens vagthund, Rigsrevisionen.

For at imødekomme nogle af de fejlskøn, der alt andet lige vil komme, når man skal bygge en vurderingsmodel som denne, har man besluttet sig for et såkaldt ”forsigtighedsprincip”. Det går kort fortalt ud på, at man skærer 20 % fra vurderingen, når man fastsætter beskatningen.

Så hvis din bolig bliver vurderet til fem millioner kroner ud fra Vurderingsstyrelsens model her, bliver du altså beskattet som om, at vurderingen var fire millioner. Er vurderingen af din boligs værdi en million, vil beskatningen tage udgangspunkt i 800.000 kroner.

For at sige noget om, hvor præcist eller korrekt vurderinger lander, har Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen lavet nogle test. Her sagde man, at vurderingen ramte plet, hvis den lå inden for 20 % af en konkret handelsværdi.

Så hvis et hus blev handlet til en million, og vurderingen havde været maksimalt 200.000 kroner over eller under, anså man det altså for en korrekt vurdering i forhold til markedsprisen. I 2021 kunne dagbladet Børsen fortælle at ud fra denne præmis, ramte 71 ud af 100 vurderingen inden for skiven.

Det vil altså omvendt også sige, at 29 ud af 100 ramte mere end 20 procent skævt. Træfsikkerheden, som det kaldes, var altså 71 %. Til sammenligning var træfsikkerheden i det gamle system, ifølge Børsen, 64 %.

Kilde: TV 2

Fire ud af fem får skattelettelser

Som det ser ud nu, vil fire ud af fem boligejere få en skattelettelse med de nye ejendomsvurderinger. Og sådan ser det også ud i Nordjylland. 

- Det er omkring 80 procent, der kan se frem til skattelettelser. Vi forventer helt klart, og det er også det, der er lagt ud, at størstedelen i Nordjylland vil opleve skattelettelser. Og det er nok også en af grundene til, at der ejendomsvurderingerne ikke har fyldt så meget heroppe i Nordjylland, siger ejendomsmægleren.

Ejendomsmægler fra Mæglerhuset i Nørresundby Simon Rye forventer, at der vil være flest skattelettelser i Nordjylland.

Foreløbig vurdering

Selvom der nu er kommet et nyt system for ejendomsvurderinger, er systemet ikke klar til at lave de endelige vurderinger.

I 2024 skal boligejene eksempelvis betale boligskat af en ejendomsvurdering for 2022.

Derfor udregnes der foreløbige vurderinger, og når den endelige beregning ligger klar vil boligskatten blive genberegnet og efterreguleret.

Det nye ejendomsvurderingssystem er sådan indrettet, at 2024 bliver et overgangsår. Det betyder, at hvis man står til at få en højere boligbeskatning – som det altså er tilfældet for 1 ud 5 – får man i stedet en skatterabat i 2024.

- Det er klart, at når vi står heroppe i det nordjyske, hvor vi forventer, at vi har den største andel af boliger, hvor de vil falde i boligskat, vil det alt andet lige betyde, at de vil blive mere attraktive. 

- Omvendt vil der i de områder, hvor skatterne stiger, også være forbundet med usikkerhed, siger Simon Rye.

Om de nye ejendomsvurderingerne er gode for købere, sælgere og mæglere, må tiden vise.

- Altså vurderingen skal komme væsentligt hyppigere. Det er klart, at hvis man ikke har fået en ny vurdering i i hvert fald 10 år, vil der være stor usikkerhed forbundet med, hvordan det lige bliver, slutter ejendomsmægleren.

Se hele interviewet med Simon rye her:


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.