Skibsvrag og skjulte skatte: Se hvad der gemmer sig under overfladen
I første afsnit dykker vi ned i Mariager Fjord.
Hvad gemmer der sig langs de hundreder af kilometer kystlinje, som omkranser regionen? Det undersøger vi i programserien ”Nordjylland under overfladen”.
Se "Nordjylland under overfladen" tirsdag 7. januar og de efterfølgende fem tirsdage på TV2 Nord Salto klokken 19.50. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.
Et skib sank i 1600-tallet i Mariager Fjord. Stinesmindevraget bliver det kaldt i dag – og det er et af de bedst bevarede vrag fra sin tid.
Et sagnomspundet vrag, der tiltrækker masser af dykkere.
Teorien er, at skibet kom til Mariager fra Sverige, og at sømændene var kommet for at røve. Men en snedig plan udtænkt af lokalbefolkningen ødelagde ifølge fortællingen de planer.
- Historien går på, at en skøge var gået ombord på skibet med en dunk brændevin og havde drukket søfolkene fulde. Så havde de sluppet fortøjningerne på skibet, som drev over på den anden side og sank. Om det er den rigtige historie, er ikke til at vide, siger Jens Hammer, der er inspektør ved Nordjyllands Kystmuseum.
Vraget er en af de mange ting, der gennem årene er blevet opdaget under vandet i Nordjylland.
Og netop de mange interessante fund og fortællinger, der knytter sig til hav og fjorde, og som man normalt ikke hører eller ser, er i centrum i programserien ”Nordjylland under overfladen”.
Se første program lige her:
Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv.