Skypumpe ved Gedsted

Lysfisker Hans Haubro fik et chok, da han i går var ude med snøren i Limfjorden.

-Jeg har set skypumper før, men aldrig en som den her. Den lignede en tornado fra USA, siger Hans Haubro til TV2/NORD.

Det tog den ellers rolige lystfisker et øjeblik at finde telefonen frem og tage et par billeder - ifølge ham selv på et par kilometers afstand.

Skypumpen viste sig lørdag eftermiddag, og Hans Haubro er stadig oppe at køre over oplevelsen.

- Man kunne tydeligt se den tynde blå stribe i skypumpen, som hang som en snabel under de helt mørke skyer. Man kunne se, at den sugede alt muligt skidt med sig op, siger Hans Haubro.

På TV2's hjemmeside kan du se billeder af de ødelæggelser skypumpen forårsagede.


Seneste nyt

fra Nordjylland