Efter afhøringer er det ret usikkert, om en 46-årig mand fra Brønderslev-egnen virkelige truede sin 18-årige datter med et jagtgevær.
Episoden fandt sted torsdag aften og under afhøringer er der kommet en noget forvirrende forklaring fra den 18-årige kvinde.
Resultatet er at hendes far efter en nat i detentionen i Frederikshavn igen er på fri fod - og at der næppe er basis for at sigte ham for andet end trusler mod datteren.
Ifølge politiet har moderen ikke kunnet bekræfte hændelsen, som datteren har beskrevet den. Og politiet har i øvrigt ikke funder noget jagtgevær.