Slut med togforsinkelser i Nordjylland

Der er godt nyt til de nordjyske togpendlere, for der er nye skinner på vej. Det oplyser BaneDanmark.

De seneste par måneder har togpassagerer i Aalborg været frustreret over, at de dagligt har oplevet forsinkelser på deres morgentog mod Frederikshavn.

Forsinkelserne har skyldtes, at toget ikke kan køre mere end 40 kilometer i timen flere steder mellem Aarhus og Aalborg. Men på mandag skulle det gerne være slut.

Over weekenden udskifter BaneDanmark nemlig sveller og skinner på en 2,1 kilometer strækning ved Arden mellem Hobro og Aalborg.

Udskiftningen betyder, at togene igen kan komme op på en hastighed på 120 kilometer i timer igen. Forhåbentlig kommer det til at betyde nul togforsinkelser.


Seneste nyt

fra Nordjylland