Smuk Som Et Stjerneskud vandt Etnisk Melodi Grand Prix

For første gang nogensinde blev der i dag afholdt etnisk Melodi Grand Prix i Europahallen i Aalborg.

Ti deltagere fra ni forskellige lande og størstedelen af kontinenterne var repræsenteret, da der i dag var Etnisk Melodi Grand Prix i Aalborg Kongres og Kultur Centers Europahal.

De deltagende havde på forhånd valgt et dansk Grand Prix-hit, som de lavede deres egen fortolkning af, og det resulterede i mange forskellige musikalske og kulturelle udtryk.

Fem sange gik videre til finalen, hvor det i det stærke felt blev sang nummer ti, der løb med sejren. Serif Camur fra København og hans version af Brødrene Olsens Smuk Som Et Stjerneskud var ifølge de fire dommere den bedste sang og løb altså med titlen som vindersang ved det første etniske Melodi Grand Prix.


Seneste nyt

fra Nordjylland