Natten til tirsdag blev to unge mænd taget i butikstyveri i en 7eleven-kiosk i Aalborg.
Ekspedienterne fattede mistanke og tilkaldte politiet. Det viste sig, at mændene - der er gamle kendinge af politiet - havde stjålet for henholdsvis 153 kroner og sølle 19,95 kroner.
De to mænd var meget berusede, og derfor tilbragte de natten i detentionen. Tirsdag formiddag blev de afhørt, og nu venter der en bøde på minimum 500 kroner til hver butikdstyv.