Socialt udsatte kvitter smøgerne

Succesfuldt rygestopkursus kopieres.

Beboerne i udsatte boligområder kan hjælpes til at kvitte smøgerne. Det viser et projekt Aalborg Kommune satte i gang i fjor i Aalborg Øst - og derfor kopieres rygestopkurset i Løvvangen i Nørresundby, oplyser DR Nordjylland.

Kom og Kvit er et gratis tilbud om en samtale fulgt af en række temamøder om rygestop.

- Der er størst chance for at blive røgfri, hvis man får opbakning, og det er præcis tanken bag temamøderne, hvor deltagerne også får lejlighed til at møde andre, som ønsker at holde op med at ryge, siger sundhedskoordinator Tine Stern til DR Nordjylland.

I et lignende projekt i Aalborg Øst gennemførte 92 procent af 160 borgere, og efter et år er næsten halvdelen af deltagerne stadig røgfri.

Kom og Kvit-kurserne begynder den 10. januar.


Seneste nyt

fra Nordjylland