Solidt overskud

Himmerland Forsikring præsenterer et solidt overskud for 2011 på næsten 20 millioner efter skat.

Trods flere store ulykker, såsom vinterstormene i november og december 2011 og skybrud hen over sommeren kan forsikringskonceren fremvise et overskud på 19,6 millioner efter skat. Administrerende direktør Ole Færch betegner resultatet som "relativt tilfredsstillende". Årskapitalen er samtidig steget til 496 millioner kroner.

Koncernens samlede præmieindtægter blev på 363,1 mio. kroner. Dette svarer til en stigning på 2,5 % i forhold til året før, hvilket i den nuværende markedssituation anses for tilfredsstillende af administrerende direktør Ole Færch.


Seneste nyt

fra Nordjylland