Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Solouheld: Ramte træ og væltede rundt

En bilist slap heldigt fra et solouheld mandag morgen i Mou ved Storvorde. På grund af glatføre skred bilen, ramte et træ og endte på hovedet.

I følge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Bech skete der ingen alvorlig personskade ved uheldet, der altså skyldtes glatføre.

- Bilen har kørt 40-50 km/t, da den ramte træet, siger vagtchefen.

Beredskabscenter Aalborg blev kaldt til uheldsstedet, da der løb benzin ud af bilen.