Sol over Nordjylland: Klassisk sommerdag i vente

Temperaturerne i det nordjyske kommer til at ramme 20-21 grader.

Torsdagens vejr er startet pænt med 12 grader - og ganske få skyer på himlen.

I løbet af dagen stiger temperaturen støt og vil ramme 20-21 grader i eftermiddag, når det bliver varmest. 

Det bliver især det østlige Nordjylland, som får de højeste temperaturer, ligesom der også vil være mindre vind østpå. 

Men for hele landsdelen gælder det, at det bliver en pæn dag med hel del sol og en smule vind - altså helt almindeligt dansk sommervejr.


Seneste nyt

fra Nordjylland