Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som 14-årig vågnede Helle op til et mareridt: Din far har slået din mor ihjel

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Helle Thorngaard Jessen var i fuld gang med en helt normal opvækst i en lille landsby på Mors.

Hun levede i en kernefamilie med mor, far og to brødre.

Men en tilfældig forårsdag indtraf en tragedie, der satte dybe spor i den dengang 14-årige Helle Thorngaard Jessen. Traumer, der har fulgt hende i flere årtier.

Det var fredag 16. april 1971. 14-årige Helle havde fri fra skolen, fordi hendes lærer i 1. Real skulle på kursus.

Helle blev vækket af sin far, som sagde, at hendes mor ikke havde sovet så godt om natten. Derfor var moren ikke tidligt oppe, som hun ellers plejede.

Helle spiste morgenmad og fik sendt sin overnattende veninde af sted, inden hun selv gik op på værelset og sov videre.

Op af formiddagen blev hun igen vækket af sin far. Ved siden af ham stod to fremmede mænd og hendes lillebror.

- Min far sagde, ’Helle, du skal vågne nu. Din mor er vistnok død i nat', siger Helle.

- Så går min far og de to fremmede mænd. Min lillebror på seks år går hen til vinduet på mit værelse og siger til mig, at der holder en ambulance og to politibiler.

- Jeg flyver selvfølgelig ud af sengen. Og idet jeg kigger ud af vinduet, ser jeg min far sætte sig ind på bagsædet i den ene politibil, og så kørte de væk.

Helles far havde kvalt hendes mor om natten.

- Dér braste min verden sammen.

Se hele afsnittet af Når livet tager en drejning her:

Ville dræbe hele familien

Fra at leve i en familie med mor, far og to søskende, stod den 14-årige Helle pludselig alene med sin lillebror på seks år og blev bedt om at tage vare på ham et andet sted, mens en kriminaltekniker sikrede spor i huset på Mors.

Helles ældre bror var ikke hjemmeboende, og den unge teenagepige stod nu som ”den voksne” midt i den mest traumatiske oplevelse, hun kunne forestille sig.

Under retssagen fortalte Helles far, at han ikke kunne bære at bringe skam over familien. Han var blevet taget i underslæb i den virksomhed, han var ansat.

Han var derfor blevet bortvist, og efter kort tid opdagede Helles mor sandheden.

Det fik Helles far til at træffe en skæbnesvanger beslutning. Han ville slå hele familien ihjel og derefter tage sit eget liv. Men da Helle havde en veninde overnattende, måtte faren ændre plan, fortalte han i retten.

- Det var nok det, der reddede mig og min brødre, siger Helle.

Helle og hendes lillebror kom til at bo hos deres moster i Varde, mens hendes storebror kom til Fredericia hos deres mors bror.

Skulle tie morens død ihjel

Helle Thorngaard Jessen er i dag 67 år og bor i Aalborg. Men traumet har fulgt hende hele livet. Først flere årtier senere har hun kunne tale åbent om det, der blev hendes usynlige rygmærke den aprildag i 1971.

Faren fik 10 års fængsel for drabet.

Foto: Daniel Mikkelsen

Men historien om Helle Thorngaard Jessen handler ikke kun om et familiedrab, der potentielt kunne være endt endnu værre.

Det er også historien om en traumatiseret 14-årig pige, der ikke fik nogen hjælp. Helle og hendes brødre skulle leve videre, som om intet var hændt.

- Samtidig med at hun dør, bliver hun faktisk også tiet ihjel. Vi skulle ikke snakke om min mor, siger Helle.

Helle husker tilbage på en tid, som var meget anderledes end i dag. Sorgen skulle ties ihjel, og den professionelle hjælp var stort set ikke eksisterende.

- Alle var dybt traumatiserede, og ingen fik hjælp. Ingen snakkede om det. Der er jo ikke nogen i min familie, der er onde mennesker. De har villet os det bedste. Men de har jo været fuldstændig lagt ned – de har jo været lige så meget lagt ned som mig, siger Helle.

Skrev med faren i fængslet

Faktisk begyndte Helle i smug at skrive med sin far i fængslet. Det udviklede sig til, at Helle en dag fik et brev fra sin fars fængselskammerat ”smukke Per”. Han skulle på udgang og ville besøge Helle, så de to sammen kunne finde ud af, hvordan Helles far kunne få det bedre.

- Dét kunne jeg bare mærke, at det skulle jeg ikke.

Helle stoppede skriveriet. Og sidste gang hun så sin far, blev den fredag i 1971, hvor han satte sig ind på bagsædet af politibilen.

I dag kan Helle se, at hun aldrig fik bearbejdet den dybe sorg. Og derfor har drabet på hendes mor fulgt hende ekstra meget ind i voksenlivet.

- Jeg havde brug for at blive set i min sorg, men det blev jeg bare aldrig, siger hun.

Mere end 20 år efter drabet på hendes mor begyndte Helle på en selvbetalt familieterapeut-uddannelse, der i weekender strakte sig over fem år.

En tegning bragte fortiden frem

Under en tegneterapi-time skulle eleverne tegne deres indre landskab. Helle tegnede et smukt og farverigt naturlandskab med en å og mange fisk. Underviseren – en psykiater – viste særlig interesse for en sort fisk med en brækket ryg på Helles tegning.

- Det var jo faktisk mit traume. Og der sker det, at jeg kommer så meget i kontakt med alt det uforløste, jeg har i mig, at jeg får et gevaldigt angstanfald. Det kommer simpelthen buldrende som et damplokomotiv. Jeg kan ikke trække vejret, og jeg tror, jeg skal dø, fortæller hun.

- Jeg havde 3-4 måneder, hvor jeg ud af det blå fik angstanfald. Og der er blevet ringet efter ambulancen mere end en gang. For hver gang troede jeg, at jeg skulle dø.

Helle kom i terapi hos psykiateren på familieterapeutuddannelsen og fik medicin mod angst. Det hjalp.

I dag Helle kommet så langt, at hun holder foredrag om sin rejse fra den 14-årige pige, der mistede sin mor og far på en nat, til det menneske, hun er i dag – med mand, datter og tre børnebørn.

At tale naturligt om drabet på hendes mor – ikke lægge låg på sorgen og de svære følelser og tanker – er blevet et mantra for Helle.

Derfor var hun også med til at stifte foreningen ”SKYGGEBØRN” - en samtalegruppe for børn og unge, der har mistet en, der står dem nær. Det førte for seks år siden til et job som frivillig i Ønskeland på Øland i Nordjylland – et pausehus for familier med alvorligt syge børn, hvor de kan få et gratis ophold for hele familien.

- Terapiforløbet blev min redning. Mange ting blev lettere for mig, fordi jeg ikke længere havde det kaos, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med, siger Helle.

Du kan flere afsnit af ”Når livet tager en drejning” på TV2 Play eller her på tv2nord.dk


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.


Nordjysk virksomhed opkøbt for kæmpe millionbeløb

Foto: Pressebillede

Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.

Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

Medarbejdere har intet at frygte

- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.

Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.

Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.