Sommerland ramt af kærlighed

Der er shitstorms på de sociale medier. Men der også det modsatte: lovestorms. Sådan en har "ramt" Fårup Sommerland.

Er der noget virksomheder frygter på de sociale medier er det de såkaldte shitstorms, hvor virksomheden bliver skældt ud og skideballen bliver herefter delt og kommenteret med raketfart.

Men der findes også det modsatte. Lovestorm hedder det naturligvis. Her bliver virksomheden rost, hvorefter der bliver kommenteret og delt.

Sådan en omgang kærlighed oplever Fårup Sommerland lige nu på sin facebookside. Her har en af sommerlandet besøgende lagt et billede ud og skriver:

- Har idag haft en supergod oplevelse med jeres unge medarbejder på falken. Min datter manglede desværre lige 1 cm i at måtte prøve. Men istedet for bare at sende os ned igen, fik hun lov at hjælpe ham med at styre. Tusind tak til den unge mand, som vi desværre ikke lige fik navnet på.

Se lovestormopslaget her


Seneste nyt

fra Nordjylland