Foto: Henning Bagger, Scanpix

Søren Kjeldsen satser på de største turneringer

Fra næste år satser golfspilleren Søren Kjeldsen på den amerikanske PGA tour.

Den nordjyske golfstjerne Søren Kjeldsen har 19 sæsoner på Europa Touren bag sig. Men nu sigter han højere, for fra 2017 skifter han Europa ud med den Amerikanske PGA Tour.

- Jeg har altid ønsket at spille i de største turneringer i verden. Jeg føler, at det kan hjælpe mig til at løfte mit niveau op at blive presset uge efter uge, fortæller golfspilleren.

Hans ambition er at spille 20 turneringer på PGA Touren, og det betyder, at der formentlig bliver plads i kalenderen til at spille en 11-12 turneringer på Europa Touren.

På Facebook har han delt den glædelige nyhed. Her fortæller han, at han og familien har planer om at blive boende i Danmark.