Spiser og samler ind

Beboerne i Veggerby Sogn spiste 40 kilo flæsesteg i en god sags tjeneste.

Veggerby Sogns beboerforening samler fire gange årligt borgerne til fællesspisning i Kirketerp . I dag var det dog lidt dyrere end normalt. De ca. 100 gæster betalte 10 kr. ekstra, som går til Julemærkehjemmet i Hobro. I alt blev der spist 40 kg. flæsesteg med sovs og kartofler til.

- Vi hører jo, at de har brug for pengene på julemærkehjemmet, og vi synes, at det er en god ting at støtte. Flæskesteg er godt nok knap så sundt,  det går nok alligevel, siger Lene Jørgensen, der er formand i Veggerby Sogns beboerforening.

I alt samlede beboerne 1980 kr. sammen, som skal gives til Julemærkehjemmet.

- Maden smagte fantastisk! Det var ligesom, når vor mor lavede den, siger en af gæsterne, Niels Thorn fra Kirketerp.


Seneste nyt

fra Nordjylland