Sprit-Jens for retten igen
17 domme for spirituskørsel og 29 domme for kørsel uden førerret er det blevet til for den 49-årige fra Skelund. I dag skulle han så i retten igen.
17 domme for spirituskørsel og 29 domme for kørsel uden førerret er det blevet til for den 49-årige fra Veddum. I dag skulle han så i retten igen.
Det var ikke en helt almindelig straffesag, der til formiddag begyndte i Aalborg Byret.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det tror jeg heller ikke mine kolleger har, udtaler politiadvokat ved Nordjyllands Politi, Peter Rask, der fører sagen mod Jens Brøns Larsen som går under navnet Sprit-Jens.
I dag skulle den tiltalte og hans forsvarer tage stilling til hele otte forhold, som anklagemyndigheden fremsatte. Sager der endnu engang drejer sig spirituskørsel og kørsel uden førerret.
Men da der kun dukkede et af to vidner op for at afgive forklaring, besluttede dommeren at udskyde straffesagen til på onsdag.
Hvis Sprit-Jens bliver dømt kan han få en dom på op til halvandet års fængsel.