Spritbilist pågrebet igen igen igen

En 49-årig mand fra Skeelund-egnen blev lørdag eftermiddag pågrebet af politiet på en rasteplads på Mariagervej ved Assens.

Den 49-årige mand er særdeles godt kendt af politiet. Han har flere hundrede forhold, og en stor del af dem handler om spirituskørsel.

Bilisten er frakendt kørekortet og har flere sigtelser for kørsel i spirituspåvirket tilstand og for kørsel uden kørekort. Han er dømt 17 gange for spirituskørsel og 29 gange for at køre uden kørekort.

Hos Nordjyllands Politi er man frustreret over, at det ikke er muligt at få manden til at lade være med at køre bil.

- Det er et under, at han ikke har slået nogen ihjel endnu, lyder det fra vagthavende ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck.

Den 49-årige bilist blev ved et grundlovsforhør i retten i Aalborg søndag formiddag varetægtsfængslet i fire uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland