Stabile trods lastbilkollision

De to, der påkørte en lastbil tidligere i dag er nu uden for livsfare.

Omkring middag kørte en personbil ind i en lastbil på Bredgade, da de ikke overholdt den ubetingede vigepligt.

De to, en 24-årig kvinde og en 25-årig mand, blev straks bragt til traumecenteret på Aalborg Sygehus, men er nu uden for livsfare. Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Aage Pedersen til TV2/Nord.

- De er stabile og uden for livsfare, siger Aage Pedersen.

Føreren af lastbilen har det også ok, han var dog aldrig i den store fare.

Da TV2/Nord skrev om ulykken tidligere, så det sådan her ud.


Seneste nyt

fra Nordjylland