Stadig med i det gode selskabet
Rådet for Agroindustri har tillid til Rævhede Naturprodukter
Selvom Rådet for Agroindustri har fundet anledning til at stramme op om reglerne for Smagen af Nordjylland er
Rævhede Naturprodukter stadig velkommen i "selskabet".
Forbrugerrådet meldte for nylig det nordjyske firma til myndighederne for vildledning, fordi rådet finder, at Rævhede sælger udenlandsk kød i stor stil med beskrivelse af, at hjortene græsser i det nordjyske.
Men Rådet for Agroindustri i Nordjylland har intet at udsætte på firmaet.
- Sagen har givet os anledning til at præcisere retningslinierne for at være med i "Smagen af Nordjylland". Men det rokker ikke ved, at vi stadig fuldt ud har tillid til, at Rævhede Naturprodukter kun sælger varer under brandet Smagen af Nordjylland, når varerne overholder vores regler, siger formanden for agroindustrirådet, Jens Østergaard Jensen.