Nordjyllands Politi oplyser, at der var en meget fuld rumænsk lastvognschauffør, der blev stoppet i Nørresundby omkring midnat natten til søndag. Forinden var hans iøjnefaldende og farlige kørsel registreret af flere andre bilister. I første omgang blev også lastvognen beslaglagt, fordi politiet ville sikre sig at manden ikke bare stak af til Rumænien, inden han havde betalt sin bøde.
Fem andre steder i Nordjylland pågreb politiet spritbilister i nat. Det skete bl.a. i Dall, Nørresundby, Hjørring og Aalborg. Fire af de fem var mænd omkring 20 år. Bilisten i Dall gjorde tydeligst opmærksom på sig selv, da hans bil trillede rundt på Dallvej.