Foto: Nils Krogh - Clienti

Stifter og indehaver stopper i CM Network

Magnus Kjøller stopper pr. 1. juni.

29-årige Magnus Kjøller overlader styringen af CM Network A/S til Thomas Koch, der overtager en virksomhed med et rekordoverskud for regnskabsåret 2012 på 35,5 mio. før skat. Det skriver CM Network på deres hjemmeside.

Magnus Kjøller har ved siden af CM Network A/S haft gang i andre projekter, hvad der også er en af årsagerne til, at han stopper som direktør.

- Jeg glæder mig til at kunne brugere mere tid og energi i de mange spændende projekter og virksomheder jeg igennem de seneste år har investeret i, siger Magnus Kjøller til CM Networks hjemmeside.

Selvom han ikke længere skal være øverst i virksomheden, vil Magnus Kjøller stadig være tilknyttet og hjælpe til med udvikling af virksomheden. Dog på et mere overordnet plan.

- Jeg er rigtig god i en opstartsfase og tænke forretningsgange med en twist - når det kommer til traditionel drift er der andre der er meget bedre end mig, siger Magnus Kjøller.

CM Networks nye direktør Thomas Koch har været tilknyttet virksomheden tre år som Business Manager.