Sting er med i mindste detalje før koncert i Aalborg

Når Sting 20. juni gæster Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), sker det med stor forventning til det symfoniske arrangement, der skal ledsage ham på scenen.  Aalborg Symfoniorkester er blevet udvalgt til at samarbejde med verdensnavnet, og netop nu forbereder orkestret sig efter de meget detaljerede planer fra Sting, der selv beskriver sin forventning til samarbejdet således, at der helst skal stå røg ud af ørerne på hans ledsagende symfoniorkester.

Sting, der i øjeblikket turnerer verden rundt med symfonisk fortolkning af sine største hits, har ved flere lejligheder udtrykt stor forventning til sine, til lejligheden, nye orkesterledsagere på scenen, der skal spille sammen med ham og hans eget band. Det stiller høje krav til Aalborg Symfoniorkester, der, med en besætning på 45 musikere:

- Vi glæder os til at blive udfordret i en sådan crossover-koncert, hvor Stings musik bliver givet en, måske overraskende, naturlig sammenkobling med den symfoniske orkesterdeltagelse, fortæller Michael Pilgaard, der er paukist i Aalborg Symfoniorkester.

Han siger, at alt naturligvis er forberedt til fingerspidserne, og at man med så stort et navn i høj grad mærker, at planlægning og koordinering skal være helt i top.


Seneste nyt

fra Nordjylland