Stor interesse for plads på Østerild

Der har indtil videre været overvældende interesse for at få en plads på det ny testcenter i Østerild fra hele verden.

 Der er i alt tre pladser, og mange har allerede søgt den ene mulige. Der er ansøgningsfrist den 20. juli. Derfor kan Peter Hjuler Jensen, der er driftsansvarlig på Testcentret ikke afsløre, hvor mange ansøgere der allerede er kommet ind. Det skriver Windpower.org.

-Det er første gang vi laver et udbud internationalt, hvor man rækker ud mod hele verden, og vi har da også mærket interessen fra mange forskellige lande, fortæller Peter Hjuler Jensen.

Fristen for at stille tekniske spørgsmål udløb den 1. juli, og der arbejdes nu på at besvare de mange spørgsmål.

-Vi har fået mange spørgsmål, og vi er nu ved at lægge sidste hånd på de spørgsmål, vi skal have besvaret, siger Peter Hjuler Jensen.

Den 12. august vil Risø DTU afsløre, hvilke virksomheder, der har fået en af de tre pladser på testcentret i Østerild. De første møller vil kunne rejses i Østerild i foråret 2012.


Seneste nyt

fra Nordjylland