Stor stigning i Stena Lines ølsalg

Lavere afgift på øl giver markant stigning i salg.

Færgelinjerne mellem Frederikshavn og Göteborg og Grenå og Varberg sælger øl som aldrig før. Efter ølafgiften blev sat ned 1. juli, er salget af øl på færgerne steget med 17 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Kanal Frederikshavn.

Alene i de to første uger af juli er der blevet solgt omkring 100.000 liter øl mere, og det er et merslag, der kommer bag på Stena Line.

- Vi forventede en stigning i salget forbindelse med, at ølafgiften blev sat ned i Danmark, men effekten kom hurtigere og tydeligere, end vi havde håbet, siger Carl Mårtensson, der er presseansvarlig hos Stena Line ifølge Kanal Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland