Strå skal redde fiskene

Sivstrå skal forhindre en gentagelse af sidste vinters massive fiskedød.  

Nu tager Blokhus Fiskepark sivstrå i brug for at redde parkens fisk fra frosten. Sidste vinter døde op mod et ton fisk under isen, og nu vil parkens ejer forhindre en gentagelse.

- Vi vil redde fiskene ved at sætte præventivt ind i år, siger Jens Knudsen, Ejer af Blokhus Fiskepark. 

Sivstråene skal fungere som en slags naturlige sugerør, der skal lede ilt ned i vandet og dermed forhindre at fiskene dør af iltmangel. 

Det er ikke så meget kulde, men mangel på ilt, der er farligt for fiskene. På grund af isen har der ikke kunnet komme frisk ilt fra luften til vandet, og samtidig har søernes vandplanter været forhindret i at producere ilt, fordi et tykt lag sne ovenpå isen spærrer for lyset.


Seneste nyt

fra Nordjylland