Foto: Ivan Johan Hansen

Studenterkørsel: Vognmand har grædende studenter i røret

Studenterkørslen er i gang og denne weekend går det for alvor løs i det nordjyske. Nordjysk vognmand har haft mange grædende studenter i røret, der i sidste øjeblik har fået aflyst deres vogntur ved andre firmaer.

For !AMOK Studenterkørsel fra Støvring blev en travl tid skudt i gang den forgangene weekend. De råder i alt over 70 lastbiler til studenterkørsel, og sammenlagt står de for omkring 15-20 procent af kørslerne, når endt uddannelse bliver fejret landet over. I Nordjylland går det først rigtig i gang søndag.

- Søndag har vi 20 lastbiler på vejene i det nordjyske og mandag er det 28, og det fortsætter tirsdag med 17, siger driftsleder hos !AMOK Studenterkørsel, Jacob Ulf, til TV2 Nord.

Rengøring af lastbilerne både under og efter endt tur er i år blevet endnu vigtigere end normalt. Foto: Ivan Johan Hansen

Firmaet har i år indtil videre oplevet, at politiet er ekstra opmærksomme på studenterkørsel, og det betyder tjek af vognene og deres udstyr.

- Der skal være styr på håndsprit, og de retningslinjer vi har fået, og så tjekker de også, at køre- hviletidsreglerne bliver overholdt, fortæller Jacob Ulf.

I!AMOK Studenterkørsel er i år blevet kontaktet af mere end ti klasser, som har fået aflyst deres studenterkørsel hos et andet firma i sidste øjeblik. Sandsynligvis fordi at firmaerne har kæmpet lige til det sidste med at blive klar, da der på grund af coronavirus har været usikkerhed i forhold til, om det overhovedet blev muligt at køre med studenter. Nogle har måske gabt over for meget, vurderer Jacob Ulf.

Vi har ikke før oplevet, at der er så mange grædende studerende, som ringer til os for at høre, om vi kan hjælpe dem, nærmest dagen før de skal afsted. Vi har haft fem klasser i den situation bare de to seneste dage, og vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at hjælpe, men vi skal jo først og fremmest sørge for dem, der har booket hos os for lang tid siden.

Jacob Ulf, driftsleder hos !AMOK Studenterkørsel i Støvring. 

- Vi har ikke før oplevet, at der er så mange grædende studerende, som ringer til os for at høre, om vi kan hjælpe dem, nærmest dagen før de skal afsted. Vi har haft fem klasser i den situation bare de to seneste dage, og vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at hjælpe, men vi skal jo først og fremmest sørge for dem, der har booket hos os for lang tid siden, forklarer Jacob Ulf.

Chaufførerne er trygge

Økonomien bag årets studenterkørsel ser ud til at løbe rundt, og stemningen på kørslerne har indtil videre også været i top.

- Vi starter hver tur med en briefing, og så er det klart, at chaufførerne ikke er på kram med studenterne, som de plejer. Chaufførerne er mere i førerhuset end normalt, og så er vejret heldigvis godt, så det meste foregår udenfor, så meldingen fra chaufførerne er, at de er optimistiske, og at alle tager det lidt mere forsigtigt, siger Jacob Ulf.

Læs også Jan er nomineret til årets førstehjælper: Reddede sin søns liv da han faldt om med hjertestop

I retningslinjerne fra Undervisningsministeriet står der blandt andet, at en ædru person som ikke er student kan tage med på turen for at holde øje, og det er der også klasser, der benytter sig af i følge !AMOK Studenterkørsel.   

02:24

VIDEO: Dagen efter det blev offentliggjort at studenterkørsel blev tilladt, var der bekymring hos flere vognmænd. Foto: Ivan Hansen / TV2 Nord

Luk video