Succes for alko-test blandt buschauffører

De Nordjyske buschauffører har ikke noget imod at puste i alkometret.

Arriva har testet de nordjyske buschauffører for alkohol i blodet siden 2006, og indtil videre har resultatet været godt, det skriver DR Nordjylland.

- Det ser meget fornuftigt ud. Vi har været ude og teste i Mariager, Aalborg, Løkken og Hjørring, og der har vi ikke fundet en eneste chauffør med alkohol i blodet, fortæller pressechef i Arriva, Martin Wex.

Og chaufførerne har ikke noget imod at blive testet, da de slipper for at blive mistænkeliggjort af passagererne.

I 2007 blev tre Arriva-chauffører testet med alkohol i blodet. En enkelt nægtede at tage testen. Alle fire blev bortvist, men ingen af dem var nordjyder.


Seneste nyt

fra Nordjylland