Sundhedsafgifter rammer ved siden af

Det lille økologiske bageri "Aurion" ved Hjørring  kritiserer nu regeringens nye afgiftspolitik. Det var meningen at afgifterne skulle ramme de usunde fødevarer, men ifølge bageriet, rammer de nye afgifter også sunde produkter.

Den 1. januar i år steg afgiften på chokolade fra kr. 17,75 til kr. 23,75 pr kilo. Ifølge regeringen skal afgiften ramme det usunde produkt chokolade, men ifølge Jørn Ussing Larsen fra "Aurion" rammer afgiften også andre produkter.
Mandler, nødder, trane og tyttebær det er jo sunde produkter, og det får vi en ordentlig afgift på, siger indehaveren af "Aurion", Jørn Ussing Larsen til TV2/NORD.

Ifølge Jørn Ussing Larsen er problemet at afgiften først beregnes af den færdige chokolade, og herved bliver de produkter der er blandet i også belagt med chokoladeafgift. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (Soc.dem.) som sidder i folketingets fødevareudvalg kan godt se problemet.

-Jeg syntes jo Jørn har en meget go pointe. Vi lægger jo meget vægt på økologi og sunde fødevarer, og derved er det jo lidt underligt, at hvis man mikser tingene så kommer man til at betale afgift. Det tror jeg ikke var tiltænkt, siger Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet til TV2/NORD.

Bjarne Lausten vil nu rette henvendelse til skatteministeren for at spørge til problemet, samtidig med at Jørn Ussing Larsen vil forsøge at få foretræde for folketingets skatteudvalg.


Seneste nyt

fra Nordjylland