Superskole er endelig skimmelfri

En nylig kontrol afslørede hvad elever og lærer på Nordstjerneskolen i Frederikshavn har længtes efter at høre.

Indeklimaet på Nordstjerneskolen - det præmierede skolebyggeri i Frederikshavn, der for to år siden samlede tre byskoler - har aldrig været godt, men det ændrer sig nu.

Nye målinger af luftkvaliteten på skolen viser at den skimmelsvamp man i starten af november konstaterede og som TV2/Nord allerede i september beskrev, nu er væk.

- Det er en virkelig positiv nyhed for alle udtaler formand for Børne- og Ungdomsudvalget Christina Lykke Eriksen.

TV2/Nord kunne berette om et stigende sygefravær blandt skolens lærere, og totalentreprenøren MT Højgaard medgav dengang at der blandt andet var problemer med ventilationssystemet.

Siden blev det undersøgt og bevist at både skimmelsvamp og byggestøv generede de over 1000 brugere i det 200 millioner dyre byggeri og en handlingsplan blev sat i værk. Det er den, der nu har båret frugt.


Seneste nyt

fra Nordjylland