Sussi taler ud for første gang siden Leos indlæggelse: 'Nu ligger han bare og venter'

I lørdags blev Leo indlagt igen. Denne gang forventer Sussi ikke at få ham hjem.

For få dage siden var hun glad og lykkelig over at have fået livsledsageren og sin musikalske partner hjem igen.

Men søndag aften delte Sussi Nielsen, den ene havldel af Sussi & Leo, at Leo igen kæmpede en ulige kamp mod sygdom.

'Denne gang er der intet at gøre', skrev hun til parrets tusindvis af følgere på Facebook og Instragram.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dagen derpå - og imens Leo ligger på sygehuset - har Sussi Nielsen valgt at åbne døren til hjemmet i Saltum for TV2 Nord.

- Jeg har altså mobilen på lyd, siger hun tydeligt berørt, inden hun begynder at opridse de seneste 24 timer.

Se klip fra interview øverst.

- Det viser sig, da han kommer på sygehuset, at nu er nyren også ved at svigte. Så det var både tarmene, nyrerne og leveren. Hele herligheden. Det eneste, der fungerer er hjertet og lungerne. Og er endda til trods for at han ryger, siger Sussi om partneren, hun har haft siden 9. klasse.

Hun har delt både seng og scene med ham, men da tarmslyng truede med at rive ham fra hende før nytår, besluttede de, at fremover skulle Sussi optræde alene.

Derfor vælger Sussi at stå frem:

Selvom det for mange vil være privat og er en tid fyldt uvished, har Sussi Nielsen alligevel inviteret TV2 Nord indenfor i hjemmet i Saltum.

- Jeg kan mærke, folk er interesserede og spørger: hvordan går det egentlig med Leo – og jeg får mange Messenger-beskeder og på Facebook, hvor folk skriver. Så jeg ved, folk er interesseret og de vil gerne have det at vide. Og jeg ved, Leo er en stor del af deres liv.

- I (medierne, red.) er også en del af det vi laver. Vi var jo også afhængige af jer.

- Der var kun en eneste gang, hvor vi der gik et år, hvor vi ikke ville snakke med en journalist. Det var fordi vi kom på forsiden af Ekstra Bladet den dag Leos far skulle begraves. Der stod 'Leo elsker til han besvimer'. Det havde overhovedet ikke noget med det at gøre.

De var bare glad for han var blevet så frisk, hvor han - trods han stod frem i kørestol - var hjemvendt til privaten.

- Han havde så mange planer. Der var så mange ting, han gerne ville. Her i fredags, han sidste rigtige aften, havde han store planer om at lave en pibe, siger Sussi og fortsætter:

- Nu ligger han bare stille og roligt og sover, og får noget morfin, hvis det gør ondt nogle steder. Men han ligger bare og venter.

De seneste døgn har kontakten til Leo således kun været sporadisk, fordi han har været så afkræftet.

130223 Sussi og Leo mith 5835

Derfor har tankerne været mange for Sussi, både ved hans sengs side på sygehuset, men også efter hun kom hjem til huset i Saltum.

- Han betyder rigtig meget for mig, for han har lært mig rigtig mange ting. Han har lært mig, at man skal være ordentlig ved folk. Selvom folk kommer med en dum bemærkning, så skal man ikke bare svare igen. 

- Det man kalder i dag at være en ’bitch’, det synes han ikke, man skulle, siger hun.

130223 Sussi og Leo mith 5837

Facebook-opslaget har i skrivende stund fået over 1300 kommentarer med tanker og god karma.

Allerede i opslaget gav Sussi udtryk for hvor det bar hen og hvor alvorligt det var.

Dagen derpå er det billede det samme.

- På et tidspunkt sagde han til mig: 'Jeg er så bange.' Så han vidste nok, hvor det gik hen ad, slutter Sussi Nielsen.

VIDEO: Se hele TV2 Nords interview med Sussi:


Seneste nyt

fra Nordjylland