Grethe Christiansen og hendes mand var i gang med aftenkaffen, da telefonen ringede i stuen i Sæby. Det var Grethe, der besvarede opkaldet, og i løbet af få sekunders samtale spredte uroen sig i hende.

I den anden ende af røret fortalte en politibetjent, at han havde dårlige nyheder.  

Han fortalte hende, at nogen havde misbrugt hendes identitet ved at oprette en forbrugskonto i hendes navn. På kontoen var der allerede optaget lån for 50.000 kroner. 

Grethe forstod ikke, hvordan det kunne lade sig gøre. Hun var altid så forsigtig med sit dankort, nøglekort og andre personlige oplysninger.

- Kan du have tabt dit dankort? spurgte politibetjenten i telefonen hende.

Det havde hun ikke. 

Nå, men det skulle nok løse sig, forsikrede han hende om. Hun skulle bare give ham sine kontooplysninger, og så ville han sørge for, at det blev bragt i orden. 

Advarslelssignaler sætter ind

Det var i dét øjeblik, at Grethe Christiansen opdagede, at hendes advarselssignaler begyndte at blinke. Hun havde gennem årene haft mange samtaler med sin datter Lena om, at man ikke bør give sine kontooplysninger til fremmede i telefonen. 

Hun fortalte politimanden, at hun ikke brød sig om at give ham de oplysninger, som han bad hende om, hvortil han svarede hende, at det ville gavne hendes sag, hvis hun gjorde, som han sagde.

Hun lagde røret på, men ganske kort tid efter ringede telefonen igen. Hun havde ikke lyst til at tale mere med betjenten, så hun svarede den ikke. 

I stedet for slog hun nummeret op i den digitale telefonbog Krak. Resultatet, der tonede frem på den røde hjemmeside, da hun tastede telefonnummeret ind, overraskede hende. 

Politiet i Videbæk stod der på skærmen.

Nu blev Grethe utryg. Havde hun mon dummet sig, tænkte hun. Da hun senere fik besøg af datteren, Lena Møller Christiansen, besluttede de to sig for, at de ville til bunds i sagen, så de kontaktede politiet på 114.

En velkendt metode

Preben Klitgaard, der er leder ved det kriminalpræventive sekretariat (DKS) ved Nordjyllands Politi, fortæller at opkaldet til Grethe, var det, man kalder for Spoofing. 

Fænomenet, der typisk foregår online men også telefonisk, dækker over, at en kriminel forklæder sig som en betroet eller velkendt i forsøget på at få uvidende borgere til at gøre noget, der gavner den kriminelle, men som skader offeret.

Det er ifølge Preben Klitgaard ikke ualmindeligt, at kriminelle sommetider udgiver sig for at være fra ordensmagten, og der er en rigtig god grund til, at det netop er politiet, svindlerne bruger som skalkeskjul i deres spoofing. 

Derfor mener han, at de ældre borgere er mere udsatte i telefonmødet med svindlerne. 

DKS er en særlig afdeling ved politiet, der følger og indsamler viden om kriminalitetetsudviklingen for at forebygge og i sidste ende nedbringe kriminaliteten. I afdelingen mener man at kunne se en udvikling i svindelsagerne, som afspejler borgernes øgede opmærksomhed. 

- Telefonsvindlerne er snedige, men vi oplever dog, at borgerne generelt er blevet mere skeptiske, siger Preben Klitgaard.

Ifølge politikomissæren handlede Grethe fuldstændig efter bogen, da hun undrede sig over, hvorfor hun skulle udlevere sine kontooplysninger. 

- Borgerne spørger ind til, hvorfor de bliver kontaktet telefonisk. Det er godt at være på vagt, så man ikke lader sig snyde af de her former for opkald, siger han.

Det må stoppe

I Sæby er Grethe da også glad for, at hun reagerede som hun gjorde, men der er stadig noget, der ærgrer hende. 

- Jeg synes, det er blevet svært at begå sig. Jeg føler, at man skal se sig over skulderen, og være meget forsigtig, og det synes jeg, er ærgerligt, siger hun. 

Hun ønsker, at der bliver gjort mere i kampen for at stoppe svindlerne, men at få bugt med fupopkaldene er ikke så lige til, fortæller politikomissæren.

- Når vi får en anmeldelse, så opretter vi en sag og påbegynder en undersøgelse af den konkrete sag. Men efterforskningsmulighederne kan være svære i sådanne sager, siger Preben Klitgaard.

Der findes nemlig masser af onlinetjenester, hvor man kvit og frit kan sende sms'er og foretage telefonopkald og selv bestemme, hvilket nummer der skal stå som afsender i displayet hos modtageren.

- De fleste har nok modtaget en SMS fra Postnord, der siger, de har en pakke til gode. Det er forbavsende nemt, at gøre det her, siger han. 

Desuden mener han, at der er et stort mørketal, når det kommer til spoofing-relaterede forbrydelser. Det er nemlig de færreste, der anmelder forbrydelserne til politiet, men det er man meget velkommen til.

- Vi vil gerne høre om det, for ellers har vi heller ikke mulighed for at følge udviklingen, siger Torben Klitgaard.