Svineavler konkurs efter bankkrak

[b]Svineproducent med 10.000 svin begærer sig selv konkurs som følge af Fjordbank Mors-krakket. [/b]

Som en direkte konsekvens af krakket i Fjordbank Mors har en af de store svinefarmere på Mors nu indgivet begæring om konkurs. Det drejer sig om Torben Nørgaard, der har en bedrift med 10.000 svin og 250 hektar jord, skriver Morsø Folkeblad ifølge epn.dk.
 
Finansiel Stabilitet er ellers i gang med at undersøge, hvilke af bankens landbrugskunder, der er stærke nok til at køre videre, og hvilke der må afvikles, men Torben Nørgaard mener, at det mest anstændige er at stoppe nu.
 
- Det er vigtigt, at man kan begå sig i lokalsamfundet efter en konkurs og se folk i øjnene. Det kan man kun, hvis man opfører sig ordentligt. Det er grunden til, at vi vælger at stoppe nu, inden der bliver for stor gæld til de private kreditorer, siger han til Morsø Folkeblad.


Seneste nyt

fra Nordjylland