Sygeplejersker uddannet med gevinst

85 sygeplejersker fra Frederikshavn Kommune er netop blevet uddannet til specifikt at tage sig af borgere, til trods for sygdom, at kunne klare sig selv hjemme.

Det er særligt borgere med kroniske lunge- hjerte- eller kredsløbssygdomme, som har mulighed for at blive behandlet hjemme af kommunens særligt uddannede hjemmesygeplejersker.

De 85 sygeplejersker får i dag tirsdag overrakt uddannelsesbevis, og afslutningen markeres med temamøde med blandt andre politikere, læger og sygeplejersker.

Sammen vil de tage et kig ind i fremtidens hjemmepleje og drøfte fremtidens udfordringer i det, der, betegnes som "Det nære Sundhedsvæsen".

- Sygeplejerskerne i Frederikshavn Kommunes hjemmepleje ved, hvordan de kan forebygge, behandle, genoptræne og give pleje, så mange borgere fremover ikke behøver at blive indlagt på sygehuset, fortæller udvalgsformand Peter E. Nielsen, der både kan se en stor menneskelig gevinst og samtidig kan kommunen udnytte sine ressourcer på en bedre måde.


Seneste nyt

fra Nordjylland