Syv Fortunaspillere på landsholdet

Fortuna Hjørring er stærkt repræsenteret på det kvindelandshold i fodbold der er udtaget til Algarve Cup i Portugal i marts. Det skriver P4 Nordjylland.

Landstræner Kenneth Heiner-Møller har udtaget syv Fortuna-spillere til truppen til Algarve Cup, hvor Danmark møder Tyskland, Sverige og Finland.

Det er målvogter Heidi Johansen. Forsvarsspillerne Camilla Sand Andersen og Mariann Gajhede Knudsen. Midtbanespillerne Janne Madsen, Mette V. Jensen og Sine Hovesen og angrebsspilleren Marie S. Herping.