Syv litauere anholdt for tyveri

En politimand blev mistænksom efter unormal opførsel af litauere.

Syv litauere blev fredag eftermiddag anholdt efter en mistænksom opførsel. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck.

- En politimand fik øje på tre litauiske biler, som sammen kørte ind på en resteplads ved Hobro. Hans politiinstinkt siger ham, der er noget galt, så han kører efter dem og holder øje med dem på afstand, siger Henrik Beck.

Efter lidt tid kører to af bilerne væk fra stedet, mens den sidste bliver efterladt. Der vælger politiet at tilkalde mere mandskab, som alle opholder sig i nærheden af restepladsen.  Kort efter får politiet en anmeldelse om, at Lidl i Hobro har været udsat for tyveri.

- Lidt efter kommer de to biler tilbage, hvori der sidder syv litauere, og i bilerne lå der masser af tyvekoster, siger Henrik Beck.

De syv litauere er nu blevet bragt til politigården i Aalborg, hvor de skal afhøres, mens politiet undersøger, om de har begået yderligere tyverier.


Seneste nyt

fra Nordjylland