Tankskib løs i Hirtshals Havn

Tankskibet Skledros af Valetta rev sig løs af sine trosser i Hirtshals Havn.

Sidst på eftermiddagen rev tankskibet Skledros af Valetta sig løs i Hirtshals Havn på grund af stormen.

Skibet rev sig løs af sine trosser og rev også nedstøbte betonpullerter med sig.

Slæbebåde fra Hirtshals Havn kom skibet til undsætning, da skibet drev mod en anden kaj og en forsyningspram kom i klemme.

Der var tilsyneladende ingen ombord på skibet, så det var ikke muligt at få skibet i havn med egne motorer.

Situationen er stadig ikke under kontrol.

Det skriver Kanal Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland