Targit laver rekordaftale i Indien

Den nordjyske IT-virksomhed laver historisk aftale med indisk distributør.

- Det er den største aftale i Targits historie, siger salgsdirektør Flemming Madsen om den aftale den nordjyske IT-virksomhed, har lavet med den indiske distributør Emkor.

Det indiske firma har bundet sig til at investere ni millioner kroner i det nordjyske firma over tre år, men salgsdirektøren vurderer at beløbet bliver mindst dobbelt så stort, fordi Indien er så stort et vækstmarked, som det er tilfældet.

Aftalen mellem de to firmaer faldt på plads på Microsoft-messen Convergence i New Orleans i marts og Emkor opnår med aftalen eksklusiv mulighed for at markedsføre Targit overfor det indiske marked af brugere af Microsofts softwareportofølje Dynamics.

Targit blev stiftet i 1986 af Morten Sandlykke, der i dag stadig er direktør for firmaet, der har afdelinger i USA. Targit beskæftiger sig med business intelligence og analytics


Seneste nyt

fra Nordjylland