Terroraktion rykker sendetiderne

Begge vores søndagsudsendelser er rykket på grund af situationen i København.

Lørdagens voldsomme hændelser i København betyder, at TV2 udvider deres nyhedsudsendelse både klokken 18:00 og klokken 19:00. Det betyder, at TV2/Nords nyhedsudsendelser på TV2 skubbes fra 18:12 til 18:45, og hovedudsendelsen 19:30 rykkes med en time til 20:30.

På vores egen kanal TV2/Nord Salto sender vi nordjyske nyheder klokken 18:25 og vores hovedudsendelse klokken 20:30, hvor vi er klar med først en dagsaktuel nyhedsoversigt, og derefter det bedste fra ugen der gik med Nordjylland LIVE.

I aftenens nyhedsudsendelse fortæller vi blandt andet, hvordan terroraktionen i København betyder, at også Nordjyllands Politi er i højeste beredskab. Vi fortæller historien om den nordjyske folketingskandidat Kristoffer Hjort Storm, der kom i en voldsom twitter-modvind, da han på det sociale medie beskyldte venstrefløjen for at have skyld i attentaterne.


Seneste nyt

fra Nordjylland