Thisted tilbage i 1. division

 Thisted tilbage i 1. division

Uafgjort 1-1 mod Jetsmark var nok til at sikre en hurtig tilbagevenden til den næstbedste række

Der var champagne-jubel i Thisted torsdag aften. Med uafgjort 1-1 hjemme mod Jetsmark sikrede Thisted sig oprykning til 1. divison efter kun en sæsons fravær.

Thisted trænes af den tidligere AaB?er Peter Enevoldsen, der altså hurtigt fik klubben tilbage i den næstbedste række. Thisted var i 1. division for to sæsoner siden, men rykkede straks ned i 2. division vest igen.

I aftenens kamp mod Jetsmark bragte en tidligere Jetsmark-spiller Simon Josefsen hjemmeholdet foran 1-0 efter en halv times spil - men i 2. halvleg udlignede Torben Andersen for Jetsmark. Men hjemmeholdet holdt det uafgjorte resultat kampen ud og sikrede sig dermed oprykningen med tre spillerunder tilbage - til udelt begejstring for det rekordstore hjemmepublikum på 2.185 tilskuere.


Seneste nyt

fra Nordjylland