Thorning til Nordjylland: I slipper ikke for flyafgift

Nordjyderne slipper ikke for en flyafgift på 75 kr. per billet, hvis det står til Helle Thorning-Schmidt. Bornholm slipper, fordi de er anderledes stillet, mener hun.

Helle Thorning-Schmidt(S) slår nu fast, at en flyafgift på danske flybilletter vil ramme nordjyderne. Derfor bliver det altså dyrere at flyve, hvis man vil fra Aalborg til København.
Helle Thorning-Schmidt mener ikke, at afgiften vil påvirke de nordjyske virksomheder negativt. Der er andre ting, der også påvirker dem, mener hun.

- Om man har dygtige virksomheder, om man har kvalificeret arbejdskraft og selvfølgelig også en kollektiv trafik, der virker, siger hun til P4 Nordjylland.

Hendes nordjyske partifæller Orla Hav og Bjarne Laustsen er uenige, men det gør ikke noget, ifølge den socialdemokratiske leder.

- Det må de gerne, men selvfølgelig stemmer socialdemokraterne sammen i Folketinget, siger hun.

Bornholm slipper som de eneste i forhold til flyafgiften.

- Bornholm er et særligt sted. Der går ingen aftenbåde - det vil sige, at det er et meget vanskeligt sted at være pendler, hvis man ikke kan tage flyet, siger hun til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland