Tidligere AaB?er forfremmet

Den blot 18-årige danske offensivspiller Lucas Andersen er blevet forfremmet til Ajax førstehold, som han nu permanent er en del af.

Han er nu med holdet på træningslejr i Brasilien. Det skriver bold.dk.

I august hentede Ajax det danske stortalent Lucas Andersen i AaB, og den 8. december fik han debut for førsteholdet, da Ajax slog Groningen med 2-0.

Hans læretid på ungdomsholdet er nu endegyldigt overstået.

Ajax meddeler på sin hjemmeside, at 18-årige Lucas Andersen nu officielt er en del af klubbens førstehold, og derfor er den teknisk begavede offensivspiller taget med i truppen, der drager på træningslejr i Brasilien.


Seneste nyt

fra Nordjylland