Tidligere uheld med flytypen

Søndagens uheld i Aalborg Lufthavn var ikke lufthavnens første uheld med et fly af typen Q400.

Ulykke i 2000
Kort efter SAS i år 2000 fik leveret de første Q400-fly, landede et af dem nemlig med halepartiet først. Heldigvis kom ingen af de 67 om bord noget til.

Reprimande til SAS
Men SAS fik en reprimande for først at indberette uheldet til Havarikommissionen efter 18 timer - i følge loven skal det ske efter højst en halv time.

For dårlig uddannelse
I modsætning til i søndags, hvor alt tyder på, at uheldet skyldes problemer med teknikken, så konkluderede Havarikommissionen den gang, at uheldet skyldtes for dårlig uddannelse af piloterne i at flyve den nye flytype.

Endnu et uheld
Og så kan der også ske uheld med andre flytyper - kun en uge efter halelandingen, kørte dette fly af landingsbanen i Aalborg og sad uhjælpeligt fast i den bløde græsrabat.


Seneste nyt

fra Nordjylland