Tilbud: Bliv noget ved musikken

 Tilbud: Bliv noget ved musikken

Nu går jagten ind på ny chef for Aalborg Symfoniorkester

Aalborg Symfoniorkester har nu formelt indledt sin søgen efter en ny musikchef.

Stillingen er blevet ledig efter at orkestrets chef gennem de seneste seks år, Palle Kjeldgaard, har søgt og fundet nye udfordringer i Aarhus Symfoniorkester.

Den rette kandidat til stillingen findes gennem et samarbejde med konsulentvirksomheden Lundgaard Konsulenterne, der såmænd også var konsulenter i forbindelse med Palle Kjeldgaards ansættelse i Århus.

Det er bl.a. håbet at man ved at bruge Lundgaard Konsulenternes ekspertise på feltet kan fremskynde processen og hurtigt finde en kvalificeret person til det betroede erhverv.


Seneste nyt

fra Nordjylland