Tilfreds-stillende regnskab fra Nørresundby Bank

Nørresundby Bank kom i tirsdag formiddag ud med et årsregnskab, som de selv betegner som tilfredsstillende.

Banken er kommet ud med et resultat før skat på 177,5 millioner kroner for 2014.

Det betyder en stigning på 56,6 millioner kroner i forhold til 2013. Svarende til en stigning på 47 procent.

- Det er vi stolte af, vi synes, at det er et rigtig flot resultat, siger direktør Andreas Rasmussen.

I budgettet for 2015 forventes en fortsat afdæmpet efterspørgsel på udlån og en svag faldende rentemarginal, som følge af den generelt lave rente og skærpede konkurrence.

Forventningerne er dog baseret på, at driften af Nørresundby Bank er uændret.

Den 14. januar 2015 fremsatte Nordjyske Bank A/S et af bestyrelsen i Nørresundby Bank anbefalet frivilligt betinget købstilbud til bankens aktionærer. I forbindelse hermed er der ved selskabsmeddelelse af 28. januar 2015 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 26. februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland