Tips og tricks: Sådan kommunikerer du med familien digitalt
Foto: Arkivbillede/Martin Bækhøj
Mobilen kan være din ven i en tid, hvor det er svært at møde og se venner og familie.
I disse coronatider, hvor vi skal være sammen hver for sig, er der behov for at holde kontakt med familien på andre måder. Her er nogle tips til at få video på dine samtaler.
Er man ikke så velbevandret i Zoom, Skype, FaceTime, Messenger og nogle af de mange andre tilbud om at kommunikere med både lyd og billede - så fortvivl ej.
Herunder har vi nemlig opridset en række muligheder for at sætte billeder på dine samtaler med familie og venner via mobil og computer.
For der findes nemlig mange muligheder for at følge med i, hvad børnebørnene eller vennerne går og laver, mens de gør klar til påsken uden mulighed for at samles i større forsamlinger.
For brugere af Apples produkter er FaceTime et populært værktøj, som ikke kræver andet, end at begge ender af opkaldet har en iPhone eller en IPad.
Bruger man, som millioner af andre danskere, Facebook og Messenger, har programmet også en opkaldsfunktion med video, som fungerer, uanset om man sidder på Android eller iPhone.
Vil man hellere tale via webcam eller på tværs af telefonmærker og producenter, er app'en Skype også en mulighed.
Skype fungerer ikke bare på smartphones men også på computer. Få en introduktion til Skype her.
I Ældre og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune har man lavet et par brugbare manualer, som kan søge mere hjælp hos.
Samtidig er Aalborg Kommune gået sammen med Seniorrådet og Ældre Sagen Aalborg om en ny hotline, som skal hjælpe ældre godt i gang med digitale værktøjer til at se familien.
Hotlinen er åben alle hverdage fra 10-14 på tlf. 9982 1700.