Træbutterfly gav nordjysk førsteplads

Unge iværksættere imponerede ved National Entreprenørskabsmesse, hvor en butterfly af træ og en social applikation til syge gav førstepladser.

Ved National Entreprenørskabsmesse 2015 i Odense blev det til to nordjyske førstepladser. Den ene gik til tre unge mænd fra EUC Nord, der med en nytænkning af den klassiske butterfly - en butterfly af træ - sikrede sig førstepladsen i konkurrencen BizzMart.

- Vi kombinerer naturen med mode i vores butterflys. Vi havde slet ikke forventet at vinde, så det er faktisk lidt nervepirrende, lød det fra gruppen Raa3 efter sejren.

Også fem elever fra Frederikshavn Handelsskole hev en førsteplads med hjem til det nordjyske. Med idéen om mobil-app'en "Friendly," der er et socialt fællesskab for syge og pårørende inddelt efter sygdom, fik de sejren i kategorien Produktprisen.

- Det er mega fedt at vinde, for vi har lagt rigtig meget arbejde i det her, og vi håber på, at det kan realiseres og blive noget rigtig stort, lød det fra gruppen.

I alt 142 teams fra hele landets dystede ved National Entreprenørskabsmesse.


Seneste nyt

fra Nordjylland